• KLINIK SOLVANG VED HEIDI EGMOSE

    Jeg er 51 år og udover min faglige erfaring fra fysioterapien, har jeg erfaring fra turistbranchen, eksport/import og shipping, og menneskelig erfaring gennem mit ægteskab, vores to dejlige børn, heste, får, hund, katte, høns og tidligere ophold i udlandet.

    I min klinik arbejder jeg primært alternativt, men med et fysioterapeutisk fundament. Jeg er meget glad for mit arbejde, og holder meget af at arbejde med og hjælpe andre mennesker. Min store passion er KRANIO SAKRAL TERAPIEN, som jeg gang på gang erfarer hjælper mine klienter.

    Udover mine behandlinger, underviser jeg i åndedræt for gravide og stressramte, “sunde fødder” samt yoga.
    I min fritid passer jeg vores skønne omgivelser, går ture og svømmer.

    Jeg har taget alle de kranio sakral terapi kurser man kan tage ved Stanley Rosenberg Instituttet i København.